Sådan passer du buketter og potteplanter.

Pasnings vejledningen her er til dig med spørgsmål om pasning af buketter og potteplanter.

Buketter

Når man taler om pasning af buketter er der tre typer buketter.
Fælles for de tre typer buketter er, at de alle skal have frisk vand hver dag.
Tag buketten op af vasen og sæt den tilbage i vasen igen, når der er kommet frisk vand i.

Vasen skal vaskes hver dag når du skifter vandet.
Det er vigtigt at vasen er helt ren, så den skal vaskes med sæbe og skylles grundigt bagefter.
Bakterier udvikler sig ret hurtigt i stuetemperatur og din buket er ikke lige så glad for bakterier, som bakterierne er for den.

Hvis du har mulighed for det, er det en god ide at stille buketten køligt om natten.
Med køligt mener vi husets køligste rum, men om vinteren skal den altså ikke stilles ud i skuret hvor det fryser.

Fjern ikke den bast som buketten er bundet med.
Den holder buketten i den perfekte facon, så blomsterne støtter hinanden og alt i alt er det med til, at din buket forbliver pæn og holder i længere tid.

Blandede buketter

Blandede buketter, for eksempel buketter bundet af Gerbera og Roser skal i lunkent vand. Temperaturen er ikke fuldstændig optimal for roserne, så det er en god ide for holdbarheden, at du snitter stilkene med spidsen af en skarp kniv hver dag, når du skifter vandet

Med denne pasningsvejledning skulle du være klædt godt på til at tage vare på din buket, så den holder så længe som muligt. 

Vi vil gerne bede dig huske, at buketten er et lille stykke af naturen, der er taget med indendøre, så du må ikke forvente at den holder i evigheder. Det er relativt sjælden at en buket holder mere end en uge, og i så fald skyldes det, at du har været virkelig god til at passe den.

Roser

Roser og andre blomster med grenede stilke. Blomsterne skal have et frisk skråsnit. Det har de fået hos Gerbera blomster, da buketten blev bundet, og det skal du derfor kun gøre igen, hvis enden af stilken har været tørret ud

Roserne stilles i ca. 50-55 grader varmt vand fra vandhanen.
Det er netop hvad der skal til for at vandet transporteres op gennem stilken til hovedet. 

Det gælder det almindelige brugsvand, og ikke hvis du har en hane med kogende vand, for roserne må naturligvis ikke komme i kogende vand. 

Fyld godt med vand i vasen.

Løgblomster

Løgblomster såsom tulipaner, påskeliljer, hyacinter etc. skal have koldt vand.
Til gengæld skal de ikke have ret meget af det. Det skyldes, at blomsterne simpelthen vokser hvis de sænkes ned i for meget vand.
Derfor skal du nøjes med 2-3 cm. vand i vasen til denne type buketter.
De vil stadig vokse, men ikke så meget.

Når du nu ved alt om blomster pasning – så mangler du bare en buket at passe.

Pasning af potteplanter.

Potteplanter og små træer passes ret forskelligt, og hvis der ikke er en seddel på planten, der kan hjælpe dig, er du velkommen til at ringe til os. Vores telefonnummer står øverst på siden. Planter vandes generelt efter følgende skala.

Orkidé er.

Orkidé er sættes i koldt kogt vand (eller vand fra vandhanen) en gang om ugen i ½ til to timer. Planten suger selv den mængde vand den har brug for, så du lader den bare dryppe af, inden den returneres til skjuleren, Orkideen har det bedst med at stå i et østvendt vindue. Efter afblomstring, når stilken begynder at visne i spidsen, afklippe stilken lige over det tredie “knæ”. Vandingen forsætter som hidtil og efter en måneds tid er der håb om at den begynder at afsætte nyt skud.

Små tynde blade.

Små tynde blade, i den anden ende af skalaen, som man ser på duftranke og pletter i luften skal ikke have ret meget vand, men til gengæld ret hyppigt.
De må ikke tørre ud imellem vandingene.
Imellem disse to yderpunkter vurderes mængden af vand i forhold til den samlede mængde af grønt; antallet og størrelsen af blade og tykkelsen af hvert blad.
Jo mere grønt, jo mere vand.
Jo tykkere blade, jo mere udtørring kan de tåle imellem vandingerne.

Store tykke blade

Store tykke blade, i den ene ende af skalaen, som man ser det på sukulenter og kaktusser skal ikke have ret meget vand.  De ophober det vand de får i de tykke blade og er ret hårdføre.
De skal tørre ud imellem vandingerne, for ellers vil planten gerne rådne.